Verdenshavene har brug for stærk, international beskyttelse, og for at sætte fokus på dette, er vi taget afsted på en ekspedition fra nord- til sydpol, imens regeringer fra hele verden forhandler om en ny, global havtraktat. På vejen stopper vi flere steder for at undersøge og vise de trusler, som livet i havene uden for national beskyttelse står overfor. Første stop var Arktis, hvor vi undersøgte konsekvenserne af klimaforandringerne på dyr og planters levevilkår. Andet stop var Den Forsvundne By, et specielt sted dybt nede på havets bund mellem Europa og Nordamerika. Læs mere om pol-til-pol-turen her.

Vores skip Esperanza har været ved Den Forsvundne By for at sætte fokus på en ny industri, der truer økosystemer, som vi nærmest ikke ved noget om: Minedrift på havbunden.

Den Forsvundne By

Den Forsvundne By blev opdaget af forskere dybt på Atlanterhavets bund mellem Europa og Nordamerika for 20 år siden. Det er et komplekst økosystem af hydrotermiske væld, hvor vand opvarmet af klodens indre fosser ud af noget, der ligner skorstene på havets bund. Den Forsvundne By er fyldt med disse skorstene, tårne og krystaller – nogle af dem op mod 120.000 år gamle.

Forskere mener, at Den Forsvundne By kan skjule svar omkring begyndelsen af livet på Jorden, men vi ved i dag mindre om vores dybeste havbunde end om overfladen på Mars og Månen, så meget er stadig usikkert. Derfor er det vigtigt, at vi passer på denne del af vores klode, som også huser et utal af helt utrolige dyrearter

Den smukke Sabella Spallanzanii kan trække sig ind i sig selv, når den føler sig truet.

Truslen: Minedrift på havbunden

Imens forskere kun lige er begyndt på at undersøge vidunderne på havets bund i Den Forsvundne By, er en ny industri ved at forberede sig på at destruere den: Minedrift på havbunden. Vi har udgivet rapporten In Deep Water: The emerging threat of deep sea mining, hvor vi blandt andet fremhæver faren ved at ødelægge økosystemer, som vi ikke ved særlig meget om endnu – som for eksempel Den Forsvundne By.

Greenpeace-aktivister demonstrerede mod minedrift på havbunden i Berlin.

Vi ved ikke, hvad vi mister

For tyve år siden opdagede Gretchen Früh-Green Den Forsvundne By, men før hun og hendes kolleger fik muligheden for at opdage de svar, Den Forsvundne By kan gemme på, begyndte virksomheder at planlægge ødelæggelsen af området til fordel for minedrift. Derfor vil vi ikke have en chance for at vide, hvad vi mister, hvis industrien for minedrift på havbunden får lov til at udnytte lige nu nærmest ubeskyttede havområder som dette.

Professor Früh-Green var en af forskerne, som for tyve år siden opdagede Den Forsvundne By.

Hvordan kan du hjælpe?

Vi ved ikke meget om hverken Den Forsvundne By eller om konsekvenserne af minedrift på havbunden. Den Forsvundne By kan huse svar på spørgsmålet om, hvordan livet på Jorden begyndte, men hvis vi ikke beskytter området inden længe, vil industrien snart have ødelagt vores chancer for at lære et område at kende, som vi ved mindre om end overfladen af Mars og Månen.

Lige nu er kun omkring 1% af de internationale farvande beskyttede under FN, imens truslerne mod livet og økosystemerne i vores allesammens oceaner møder flere og flere trusler som for eksempel minedrift på havbunden. Derfor har vi brug for stærkere, international beskyttelse. Lige nu forhandler regeringerne i FN om en ny havtraktat, og sammen med forskere har vi vist, at vi har brug for at beskytte mindst 30% af verdenshavene i 2030.

Du kan hjælpe ved at skrive under på den globale underskriftsindsamling her.

Vi sejler videre

Stoppet ved Den Forsvundne By var kun ét af mange på vores ekspedition fra pol til pol. Næste stop var Sargasso-havet, hvor plastikaffald i naturen udgør en trussel for især nyudklækkede skildpadder.

Du kan følge med i vores rejse fra pol til pol her på vores blog eller på de sociale medier under #ProtectTheOceans.

Skuespillerinde og aktivist Shailene Woodley i Sargasso-havet, som var næste stop på vores tur fra Nord- til Sydpolen.